Azoerne – En perle i Atlanterhavet!


Azoerne blev det sidste stop for mig på denne rejse, og hvilke sted at stoppe dette eventyr. Først blev Simon og jeg efter små 19 dage uden landkending, ”budt velkommen” af Pico`s mastodontiske vulkan, der i skæret fra den første morgensol, kunne ses på god afstand. Lidt tætter på, og med solen højere på himlen, kom naboøen Faial`s grønne sletter til syne, og først på morgen gled vi ind i Horta havn, som på denne tid af året er godt fyldt med sejler på vej til Europa. En fin mindre, og meget velholdt by er Horta, og for sejler, et godt sted at reparer båd, proviantere, genvinde kræfterne og skift besætning ud, som vi gjorde, da Simon fløj hjem og Jørgen og Mogens påmønstret.

Dermed blev Horta Simons sidste stop efter en meget intens og udfordrende første sejlbådsoplevelse, der alt i alt blev på lidt over 3 uger, og bød på 2500 nautisk mile og 19 dage på vandet i streg. Ikke noget mange sejler har oplevet på deres første sejltur med sejlbåd, men det synes ikke at bekymre Simon, der pr. natur har eventyr i blodet, hvilke jo også vist sig, da vi i optakten til turen, påpeget at det måske var lidt i overkanten at sige sit job op for at kunne sejle med over Atlanten. Simon svar;  ”Intet skal stå i vejen for et godt eventyr”. Så vi håber at du fik dette eventyr, Simon, og siger samtidige tusind, tusind tak for hjælpen med båden.

Øen Faial, er som de andre otte øer ofte dækket af et tæt skylag på denne tid af året. Så trods lysten blev det ikke til den helt stor rundtur på øen, da tåge, regn, nødvendige reparationer af båden og måske også et par EM-kampe, gjorde at dette blev gemt til en anden gang. Til gengæld udnyttet jeg dagene fuldt ud, da jeg havde afmønstret Frøja på hovedøen San Miguel. Her blev det til to dages køretur rundt på øen, og en enkelt byvandring i Ponta Delgada, hovedbyen på San Miguel. Og uden at gå i detaljer, kan jeg kun anbefale et besøg til Azoerne, der må siges at have alt en ferie må indeholde for mit vedkommende. Her er det smukkest varieret landskab med grønne sletter, vulkaner, sortsandet strande, varmekilder og naturlige pools langs kysten, samt god mad, med særlig vægt på fisk, ost og vin, der alt sammen stammer fra øernes egen produktion. Og til desserten, kan du oven i købet få øens egen produktion af te.  Og alt dette til en meget, meget rimelig pris. Så ud over alle de andre steder vi har anbefalet, så er Azoerne bestemt også et sted som må besøges. Vi gør det i hvert fald igen, men næste gang nok med fly 😉

Lukket for kommentarer.