Ustadigt vejr over Atlanten!


Skibsposition: N32/W41,5

Sidst vi skrev på bloggen, havde vi for anden dag i træk ligget i fuldstændig vindstille vejr, og ønsket os derfor mere vind de kommende dage. Men som sagt, så skal man nogle gange passe på med at ønske sig noget alt for meget, da det jo så ofte kommer i så rigelige mængder. Og denne gang var ingen undtagelser. Karsten, vores behjælpelige vejrguru som sidder og monterer vejret fra Panama, og hjælper danske langturssejlere med vejrudsigter overalt på jorden, gave os på den sidste af disse stilledage, klare instruktioner om at søge syd igen hurtigst muligt, da en kraftig front nærmet sig vores sejlområde. I starten var det lidt svært at forstå at vind og vejr var på vej, alt i mens Frøja så roligt lå og vugget på et havblankt Atlanterhav, og noget svært at acceptere, at skulle gå syd over igen, nu hvor vi endelig var kommet op på højere breddegrader. Men syd søgte vi, og så afstanden til Azoerne i bedste tilfælde forblive den samme, til tider øge. Og så kom hvad Karsten havde lovede, og hvad vi havde ønsket os, dog en smule mere ind vi havde drømt om, og nok også ønsket os. Først 20-25 knob, så 25-30 knob, og til sidst i ly af natten sneg vindstødende op på omkring 35-37 knob, med 5-6 meter dønninger ind fra agten (bagfra). Frøja lå som altid solidt og godt i vandet, og synes bare at blive bedre og bedre jo mere det blæste. Det samme kunne ikke helt siges om mandskabet, der blev kastet noget rundt, og ikke fik lukket et øje hele denne lange nat, måske særligt ikke Simon, for hvis det jo var først oplevelse af en rigtig Atlanterhavs kuling i sejlbåd. Men så pludselig, først på morgen og efter en ordentlig finale af et regnskyl, forsvandt vinden, og solen kigget frem igen. Dønninger vedblev høje, og har givet en noget rullende båd lige siden.

Fronterne, som giver disse kraftige vinde er her også i nu, og bevæger sig faretruende fra vest til øst lige nord for os. Så indtil videre holder vi os på de sydlige bredder, selvom dette egentlig ligger langt fra normalruten og strider mod alle gode crusingtips for Atlanterhavssejlads. Karsten forklarer at de sidste par år har vejret i disse egne langt fra været stabilt. Dette har besværliggjort passagen noget, da sejlerne i stedet for at have en stabil, moderat og forudsigelig passatvind at sejle på, løbende må forholde sig til skiftende vejrsituationer med dertilhørende skiftende kurser og længere overfarter i både tid og afstand.

Om det er global opvarmning eller blot en naturlig ændring der har skabt dette skiftende vejr, skal vi ikke herfra gøre os kloge på. Vi kommer jo frem alligevel, og nærmere os nu Azoerne, hvor vi i direkte linje har omkring 700 nm. til Azoerne. Så om en lille uge, efter 18-19 dage i alt, bør vi nok få landkending, hvis vi altså ikke lige igen kommer op at surfe på stormbølger og vind. Så kan det jo efter Jørn`s filosofi for sejlads i storm, blot betyde at vi kommer det hurtigere frem, hvilke han ”belærte” Kjersti og Jeg om, sidste gang Frøja og mandskab blev revet noget rundt i en storm på vej over Atlanten til Barbados. Og det er jo egentlig en god og positiv måde at se på dette ustabile og stormende vejr over Atlanten; ”Vi er der blot det før!”

Bedste sejlhilsner

Simon og Thomas

20120601-231904.jpg

  1. #1 by Jørgen Jensen on 2. juni 2012 - 22:13

    Hej Simon og Heimze
    En hilsen Sao Marguel. Vi venter med spænding på jeres ankomst, vi kan se at vejret giver både gode og dårlige sider, men Frøja og besætningen klaret sig flot. Vi går ind på denne hjemmeside tirsdag for at se om der er nyt.
    De bedste hilsener Jørgen Røde

  2. #2 by Jørn on 3. juni 2012 - 19:39

    Mye vind er mye morro selv om det blir lite søvn.Håper dere snart får gunstig vindrettning så blåser dere raskt de siste 700 nm.
    God seilas på siste biten.

Lukket for kommentarer.