Arkiv over kategorien Europa

Så er det slut…

Efter at have sejlet mere end 15.000 nautisk mile, besøg over 20 forskellige lande og været på farten i næsten to år, ja`, så er dette eventyr også kommet til sin ende for mig. Torsdag den 14. juni 2012 afmønstret jeg Frøja i Ponta Delgada, Azoerne, og overlod trygt Frøja til skibets nye besætning, der efter en uge med en meget, meget detaljeret overlevering og en nidkær skipper, nok så frem til at have skibets for sig selv. Helt den samme glæde kunne ikke siges at gælde for den afgående skipper, der med hvert skridt hen af broen, og væk fra Frøja, mere og mere kunne mærke at det nu var alvor, at dette fantastiske eventyr som Kjersti, Jørn og jeg, samt alle vores besøgende har oplevet på Frøja, nu var slut. Men, det har ikke været minder end en helt fantastisk tur på alle måder, og for det må jeg her til slut takke alle Jer der har besøgt os derude, og alle Jer der har fulgt med på bloggen og sendt os en tanke i ny og næ. Den største TAK og respekt, skal dog tilfalde Kjersti og Jørn, der trods søsyge, afsavn af kone og yngste datter, og som skipperen selv, med en ret begrænset viden om sejlads, alligevel ”tog udfordringen op” og muliggjorde at en gammel drøm for mig kunne blive til virkelighed. Tusind tak til Jer begge for dette, og for at I stod igennem de mange, mange udfordringer vi havde hen af vejen, særligt i starten – uden Jer, intet eventyr!

Glæder mig til at se Jer alle igen, forhåbentlig kort efter min hjemkomst mandag den 18. juni 2012.

Mange Hilsner

Thomas

4 Kommentarer

Azoerne – En perle i Atlanterhavet!

Azoerne blev det sidste stop for mig på denne rejse, og hvilke sted at stoppe dette eventyr. Først blev Simon og jeg efter små 19 dage uden landkending, ”budt velkommen” af Pico`s mastodontiske vulkan, der i skæret fra den første morgensol, kunne ses på god afstand. Lidt tætter på, og med solen højere på himlen, kom naboøen Faial`s grønne sletter til syne, og først på morgen gled vi ind i Horta havn, som på denne tid af året er godt fyldt med sejler på vej til Europa. En fin mindre, og meget velholdt by er Horta, og for sejler, et godt sted at reparer båd, proviantere, genvinde kræfterne og skift besætning ud, som vi gjorde, da Simon fløj hjem og Jørgen og Mogens påmønstret.

Dermed blev Horta Simons sidste stop efter en meget intens og udfordrende første sejlbådsoplevelse, der alt i alt blev på lidt over 3 uger, og bød på 2500 nautisk mile og 19 dage på vandet i streg. Ikke noget mange sejler har oplevet på deres første sejltur med sejlbåd, men det synes ikke at bekymre Simon, der pr. natur har eventyr i blodet, hvilke jo også vist sig, da vi i optakten til turen, påpeget at det måske var lidt i overkanten at sige sit job op for at kunne sejle med over Atlanten. Simon svar;  ”Intet skal stå i vejen for et godt eventyr”. Så vi håber at du fik dette eventyr, Simon, og siger samtidige tusind, tusind tak for hjælpen med båden.

Øen Faial, er som de andre otte øer ofte dækket af et tæt skylag på denne tid af året. Så trods lysten blev det ikke til den helt stor rundtur på øen, da tåge, regn, nødvendige reparationer af båden og måske også et par EM-kampe, gjorde at dette blev gemt til en anden gang. Til gengæld udnyttet jeg dagene fuldt ud, da jeg havde afmønstret Frøja på hovedøen San Miguel. Her blev det til to dages køretur rundt på øen, og en enkelt byvandring i Ponta Delgada, hovedbyen på San Miguel. Og uden at gå i detaljer, kan jeg kun anbefale et besøg til Azoerne, der må siges at have alt en ferie må indeholde for mit vedkommende. Her er det smukkest varieret landskab med grønne sletter, vulkaner, sortsandet strande, varmekilder og naturlige pools langs kysten, samt god mad, med særlig vægt på fisk, ost og vin, der alt sammen stammer fra øernes egen produktion. Og til desserten, kan du oven i købet få øens egen produktion af te.  Og alt dette til en meget, meget rimelig pris. Så ud over alle de andre steder vi har anbefalet, så er Azoerne bestemt også et sted som må besøges. Vi gør det i hvert fald igen, men næste gang nok med fly 😉

Ingen Kommentarer

Next stop – Kap Verde

Tettere på avreise skal vanskelig gjøres. I morgen stevner vi ut på første del av atlanterhavsturen med nesen mot Kap Verde.

De siste forberedelsene er nå på plass og båten er full lastet med mat, vann og reservedeler. Medisinbaggen er klappet og klar og mannskapet har blitt drillet i førstehjelp med pappa som prøvekanin  🙂

Etter litt overveielser besluttet vi oss for å kjøpe en satelitt telefon og dere kan se gleden i øynene på Thygesen når han fikk ”styr” på alt utstyret. Vi avventer riktignok SIM kortet, men det har vi blitt lovet kommer i morgen. Satelitt telefonen kommer til å være en god hjelp på veien fordi vi kan laste ned grib filer med været underveis på turen.

De siste innkjøp er gjort og hver eneste grønnsak og frukt fikk en god tur under rennende vann før de var velkommen ombord. Jeg er livredd for at det følger kakerlakker med og har virkelig tatt til meg ryktene om at man aldri blir kvitt dem igjen. 3 uker på havet sammen med tusenvis av kakerlakker er mitt værste mareritt!

Det er ikke mye mer vi kan forberede nå, til og med kjøttsausen er lagd. Det er en klassiker på hver overfart, den lager Thomas kvelden før avreise, så vi har noe å glede seg til på første dagen 🙂

Så nå ser vi bare frem til å komme i gang med turen og det aller beste er at visakortet får en tiltrengt pause!

9 Kommentarer

Forberedelsene til atlanterhavet er i full gang

De siste par dager har vært et stort kaos i cockpit og nede i båten. Det er mye som skal forberedes før vi forlater havnen San Miguel på Tenerife og vi er glad for at vi brukte god tid på Lanzarote til å gjøre båten klar for den store havkrysning.

Vi provanterer til 30 dager på tross av at vi skal innom Kap Verde øyene utenfor Afrikas kyst. Det går rykter om at vann er en mangelvare så vi har handlet vi inn 120 liter drikkevann i kanner som kommer i tillegg til det vi har i tanken. Derutover fylte vi 3 store handlevogner med mat, men vi mangler fortsatt alle ferskvarer, kjøtt, frukt og grønt som handles inn dagen før avreise.  

Det blir ryddet opp i skuffer og skap, det vi bruker kontinuerlig skal stå fremme og lett tilgjenglig, resten skal pakkes bort. Det er litt av et puslespill å få plass til alt i tillegg til det utstyret vi allerede har slept med oss.

Vi følger nøye med på været om dagen, men regner med avreise i starten av neste uke. Første tur ned til Kap Verde er på 750 nm (1389 km) og vi forventer at det vil ta ca syv døgn på havet.

Neste tur blir noe lengre, avstanden fra Kap Verde til Barbados er ca 2050 nm. En nautisk mil er 1,852 km, det vil si at vi skal krysse en strekning på ca 3800 km med en seilbåt som går rundt 5 knop (ca 10 km) i timen. Har vi været med oss skal vi forvente omkring 17-18 døgn uten å se land, får vi mange vindstille dager kan det gå ennå lengre tid. Det er derfor alfa omega at båt og mannskap er klar og velforberedt!

3 Kommentarer

Seildag med venner og familie :-)

Vi nyter dagene med besøk og det var super hyggelig at alle sammen hadde lyst til å være med ut på en liten seiltur til Los Christianos.

Vi hadde ikke alt for mye vind, men litt seiltrening ble det likevel til. Det var ingen problem for Asle å ta over rollen som skipper og med Jane som matros ble skuten flott manøvret langs kysten 🙂 Mette hadde heller ikke noe problem med skipperrollen, men jeg tror ikke det vil være helt feil å si at hun trivdes bedre i rollen som solnymfe på dekk 😉

Markus oppførte seg eksemplarisk hele turen og han så ut til å nyte livet på vannet. Vuggingen fra båten gjorde til og med at han fikk noen timers søvn, selvom det selvfølgelig var langt mer spennende å kravle rundt i nærheten av oss.

En badetur ble det også tid til 🙂

Jytte så ut til å nyte turen, men måtte en kort periode overgi seg til atlanterhavets dønninger og ble med et helt stille. Denne stillheten vakte straks bekymringer hos besetningen som ihærdigt forsøkte å mildne den begynnende sjøsyke med tilbud om kald hvitvin, chips osv. Men, den riktige kur viste seg å være en helt annen, nemlig en flokk delfiner som hurtig fikk Jytte på benene igjen.

Siste del av dagen ble tilbragt for anker foran stranden i Los Christianos hvor det ble spist tapas, drukket vin og hygget innen familien Andersen ble rodd i land av skipets 1.matros til dansk sjømannssang fra de to kvinnelige gjester som i takt med inntakelsen av vin ble mer og mer sjøvant. En flaske mer så tror jeg de ville vært villig til å bli med hele veien over atlanteren 😉

1 Kommentar