Så er det slut…

Efter at have sejlet mere end 15.000 nautisk mile, besøg over 20 forskellige lande og været på farten i næsten to år, ja`, så er dette eventyr også kommet til sin ende for mig. Torsdag den 14. juni 2012 afmønstret jeg Frøja i Ponta Delgada, Azoerne, og overlod trygt Frøja til skibets nye besætning, der efter en uge med en meget, meget detaljeret overlevering og en nidkær skipper, nok så frem til at have skibets for sig selv. Helt den samme glæde kunne ikke siges at gælde for den afgående skipper, der med hvert skridt hen af broen, og væk fra Frøja, mere og mere kunne mærke at det nu var alvor, at dette fantastiske eventyr som Kjersti, Jørn og jeg, samt alle vores besøgende har oplevet på Frøja, nu var slut. Men, det har ikke været minder end en helt fantastisk tur på alle måder, og for det må jeg her til slut takke alle Jer der har besøgt os derude, og alle Jer der har fulgt med på bloggen og sendt os en tanke i ny og næ. Den største TAK og respekt, skal dog tilfalde Kjersti og Jørn, der trods søsyge, afsavn af kone og yngste datter, og som skipperen selv, med en ret begrænset viden om sejlads, alligevel ”tog udfordringen op” og muliggjorde at en gammel drøm for mig kunne blive til virkelighed. Tusind tak til Jer begge for dette, og for at I stod igennem de mange, mange udfordringer vi havde hen af vejen, særligt i starten – uden Jer, intet eventyr!

Glæder mig til at se Jer alle igen, forhåbentlig kort efter min hjemkomst mandag den 18. juni 2012.

Mange Hilsner

Thomas

4 Kommentarer

Azoerne – En perle i Atlanterhavet!

Azoerne blev det sidste stop for mig på denne rejse, og hvilke sted at stoppe dette eventyr. Først blev Simon og jeg efter små 19 dage uden landkending, ”budt velkommen” af Pico`s mastodontiske vulkan, der i skæret fra den første morgensol, kunne ses på god afstand. Lidt tætter på, og med solen højere på himlen, kom naboøen Faial`s grønne sletter til syne, og først på morgen gled vi ind i Horta havn, som på denne tid af året er godt fyldt med sejler på vej til Europa. En fin mindre, og meget velholdt by er Horta, og for sejler, et godt sted at reparer båd, proviantere, genvinde kræfterne og skift besætning ud, som vi gjorde, da Simon fløj hjem og Jørgen og Mogens påmønstret.

Dermed blev Horta Simons sidste stop efter en meget intens og udfordrende første sejlbådsoplevelse, der alt i alt blev på lidt over 3 uger, og bød på 2500 nautisk mile og 19 dage på vandet i streg. Ikke noget mange sejler har oplevet på deres første sejltur med sejlbåd, men det synes ikke at bekymre Simon, der pr. natur har eventyr i blodet, hvilke jo også vist sig, da vi i optakten til turen, påpeget at det måske var lidt i overkanten at sige sit job op for at kunne sejle med over Atlanten. Simon svar;  ”Intet skal stå i vejen for et godt eventyr”. Så vi håber at du fik dette eventyr, Simon, og siger samtidige tusind, tusind tak for hjælpen med båden.

Øen Faial, er som de andre otte øer ofte dækket af et tæt skylag på denne tid af året. Så trods lysten blev det ikke til den helt stor rundtur på øen, da tåge, regn, nødvendige reparationer af båden og måske også et par EM-kampe, gjorde at dette blev gemt til en anden gang. Til gengæld udnyttet jeg dagene fuldt ud, da jeg havde afmønstret Frøja på hovedøen San Miguel. Her blev det til to dages køretur rundt på øen, og en enkelt byvandring i Ponta Delgada, hovedbyen på San Miguel. Og uden at gå i detaljer, kan jeg kun anbefale et besøg til Azoerne, der må siges at have alt en ferie må indeholde for mit vedkommende. Her er det smukkest varieret landskab med grønne sletter, vulkaner, sortsandet strande, varmekilder og naturlige pools langs kysten, samt god mad, med særlig vægt på fisk, ost og vin, der alt sammen stammer fra øernes egen produktion. Og til desserten, kan du oven i købet få øens egen produktion af te.  Og alt dette til en meget, meget rimelig pris. Så ud over alle de andre steder vi har anbefalet, så er Azoerne bestemt også et sted som må besøges. Vi gør det i hvert fald igen, men næste gang nok med fly ;-)

Ingen Kommentarer

19 dager senere..

… og drengene er i havn på Azorene og har benene trygt på landjorden igjen :-)

20120608-002014.jpg

4 Kommentarer

Nå nærmer de seg :-)

I dag gjenstår det kun 340 nm før Frøja når Azorene, går alt vel (7-9-13.. ja, overtroen har vi ikke lagt fra oss ;-) ) så er drengene i land på torsdag!

20120604-182840.jpg

3 Kommentarer

Ustadigt vejr over Atlanten!

Skibsposition: N32/W41,5

Sidst vi skrev på bloggen, havde vi for anden dag i træk ligget i fuldstændig vindstille vejr, og ønsket os derfor mere vind de kommende dage. Men som sagt, så skal man nogle gange passe på med at ønske sig noget alt for meget, da det jo så ofte kommer i så rigelige mængder. Og denne gang var ingen undtagelser. Karsten, vores behjælpelige vejrguru som sidder og monterer vejret fra Panama, og hjælper danske langturssejlere med vejrudsigter overalt på jorden, gave os på den sidste af disse stilledage, klare instruktioner om at søge syd igen hurtigst muligt, da en kraftig front nærmet sig vores sejlområde. I starten var det lidt svært at forstå at vind og vejr var på vej, alt i mens Frøja så roligt lå og vugget på et havblankt Atlanterhav, og noget svært at acceptere, at skulle gå syd over igen, nu hvor vi endelig var kommet op på højere breddegrader. Men syd søgte vi, og så afstanden til Azoerne i bedste tilfælde forblive den samme, til tider øge. Og så kom hvad Karsten havde lovede, og hvad vi havde ønsket os, dog en smule mere ind vi havde drømt om, og nok også ønsket os. Først 20-25 knob, så 25-30 knob, og til sidst i ly af natten sneg vindstødende op på omkring 35-37 knob, med 5-6 meter dønninger ind fra agten (bagfra). Frøja lå som altid solidt og godt i vandet, og synes bare at blive bedre og bedre jo mere det blæste. Det samme kunne ikke helt siges om mandskabet, der blev kastet noget rundt, og ikke fik lukket et øje hele denne lange nat, måske særligt ikke Simon, for hvis det jo var først oplevelse af en rigtig Atlanterhavs kuling i sejlbåd. Men så pludselig, først på morgen og efter en ordentlig finale af et regnskyl, forsvandt vinden, og solen kigget frem igen. Dønninger vedblev høje, og har givet en noget rullende båd lige siden.

Fronterne, som giver disse kraftige vinde er her også i nu, og bevæger sig faretruende fra vest til øst lige nord for os. Så indtil videre holder vi os på de sydlige bredder, selvom dette egentlig ligger langt fra normalruten og strider mod alle gode crusingtips for Atlanterhavssejlads. Karsten forklarer at de sidste par år har vejret i disse egne langt fra været stabilt. Dette har besværliggjort passagen noget, da sejlerne i stedet for at have en stabil, moderat og forudsigelig passatvind at sejle på, løbende må forholde sig til skiftende vejrsituationer med dertilhørende skiftende kurser og længere overfarter i både tid og afstand.

Om det er global opvarmning eller blot en naturlig ændring der har skabt dette skiftende vejr, skal vi ikke herfra gøre os kloge på. Vi kommer jo frem alligevel, og nærmere os nu Azoerne, hvor vi i direkte linje har omkring 700 nm. til Azoerne. Så om en lille uge, efter 18-19 dage i alt, bør vi nok få landkending, hvis vi altså ikke lige igen kommer op at surfe på stormbølger og vind. Så kan det jo efter Jørn`s filosofi for sejlads i storm, blot betyde at vi kommer det hurtigere frem, hvilke han ”belærte” Kjersti og Jeg om, sidste gang Frøja og mandskab blev revet noget rundt i en storm på vej over Atlanten til Barbados. Og det er jo egentlig en god og positiv måde at se på dette ustabile og stormende vejr over Atlanten; ”Vi er der blot det før!”

Bedste sejlhilsner

Simon og Thomas

20120601-231904.jpg

2 Kommentarer